Nyt job, trist jeg....

Åh gud. Netop hjemvendt fra min første arbejdsdag på det nye job, i den nye butik. OK søde kollegaer, men bare i en branche jeg hader dybt.

Havnet i den eneste branche jeg som ung kunne tage mig sammen til at blive uddannet i, en branche jeg i den grad er træt af....detailbranchen.

For et par år siden fik jeg en arbejdsskade og har siden været på dagpenge. Fagforeningen og a-kassen har været fine til skiftesvis at være efter mig og lade mig være. Men nu gik den ikke længere, de ville have mig i arbejde. Så nu er jeg startet et par dage om ugen i en tøjbutik i city. Skiftesvis bange for at jeg ikke kan holde til jobbet, og nervøs for om jeg skal havne i en depression fordi jeg er presset ud i det.

Tankerne går meget på om jeg skulle omskole mig i stedet, og komme til at lave noget jeg rent faktisk gerne vil? Indtil da, og indtil jeg er afklaret kan jeg muntre mig med mine nye kollegaer hvor:

a. er lesbisk og bager på alle der har en god røv og store bryster.
b. er lige så blæst for oven, som en kagedåse fyldt med krummer - på bunden!
c. er en grinebidder med hang til unge fyre og masser af disko og drinks i weekenden
d. næsten nybagt mor og allerede træt af mand og barn
e. er en tør cookie med non-eksisterende humor

Ja, det tegner godt ik´!