Blomsterfeens tankespind...

Vis mig dit sprog, og jeg skal sige dig hvem du er.

fredag, marts 17, 2006

Har de da ingen selvkritik!!!???

Kender du det, unge som ældre, der ikke forstår sig på hvad der klæder dem? Fedlinge om jeg må have lov, der klemmer sig ned i stort set hvad som helst....så tag jer dog sammen!!!

Overvægtige fjantede teenagere/desperate kvinder der klemmer sig ned i fx comboybukser de slet ikke kan passe, og som derfor gør at deres mave hænger udenfor, eller rettere, hænger over det hele. Hvordan kan man byde sin krop sådan noget? Jeg forstår det simpelthen ikke....

Det er til at få kvalme af....og så uhyggeligt et syn at man simpelthen får lyst til at gribe dem om skulderen og ryste dem til tonerne af "Så få dog det tøj af menneske, og gå i noget der klæder dig!"

Jeg synes der er mange overvægtige der går i tøj som ikke passer dem. Det burde nærmest forbydes ved lov, jeg mener, man mister jo appetitten!

Heldigvis har jeg idag en velfortjent pause fra H&M, pyh ha, det er tiltrængt!

Hvordan går du klædt og har du selvkritik?

10 Kommentarer:

Blogger Mie sagde...

Ååhhja! Kunne næppe være mere enig! Der er helt enkelt så meget dårlig stil derude, at man bliver helt mundlam. Og de stakkels, småbuttede eller deciderede fedladne unge piger, der kæmper for at følge med ræset og klæder sig, som de tror er smartest - måske er det for arrogant at have ondt af dem i virkeligheden??

Jeg selv, sagde Mokken, er godt i stand - overvægtig, buttet, fed - kald det, hvad du vil. I hvert fald passer jeg ikke ind i diverse skemaer for højde og drøjde, og det har jeg efterhånden lært at acceptere og lever langt det meste af tiden i fordragelighed med mig selv omkring det emne.
Jeg forsøger at klæde mig klædeligt og har for længst erkendt, at tøjet for Guds skyld skal passe - og jeg stresser ikke over det tal, der står på lappen i nakken; jeg fokuserer i stedet på, om skidtet passer tli mig, mine farver og min figur. Jeg finder de lækre "stor pige"-forretninger og køber hellere lidt men godt fremfor noget andet. Det skal være bekvemt, og det skal passe til min afslappede lidt sporty hverdagsstil - hellere dét fremfor modens diktater, siger jeg :o)

3:11 PM  
Blogger Blomsterfeen sagde...

Mie: Tak for din kommentar:-)
Ja, det er altså helt utroligt med alle de der teenagetøser der har halvdelen af maven hængende udenfor klæderne....jeg vil nu ikke sige at jeg har ondt af dem, for mange af dem synes selv de er hammer lækre.
Men rart at høre at man ikke er den eneste der har selvkritik:-)

6:03 PM  
Blogger Pernille sagde...

Hej med dig, Blomsterfe.
Hm... Der er mindst to diskussioner i det her, synes jeg. Den om de fedes "ret" til at klæde sig, som om de var slanke, og dén om hvorvidt vi andre kan holde ud at se på dårlig stil (og hvad dårlig stil så egentlig er).

Jeg har tendens til at tænke meget à la det, du her giver udtryk for. "Altså de dér deller..! Hvad sker der for dem??" (Altså pigerne - i det "forkerte" tøj...) På et tidspunkt gav jeg udtryk for denne forargelse og undren over for en veninde, da vi så en meget kraftig pige på gaden; hun var klædt i ret stramt tøj. Jeg må indrømme, at jeg syntes, min veninde havde et meget fint perspektiv på det: Helt ærligt, hvorfor skal det kun være forbeholdt tynde piger at gå i moderigtigt tøj? Ja, det er ikke særligt originalt at sige sådan, men jeg synes, du lød så tilpas hønserøvet (og lidt som mig selv ;-)) i dit indlæg, at jeg lige måtte melde mig på banen med lidt modvægt. :-) Er det ikke til syvende og sidst fint nok, hvis bare de buttede piger rent faktisk (som du formulerer det) SELV synes, de er hammerlækre? Så kan vi andre vel bare trække på smilebåndet, evt. lukke øjnene, hvis det bliver for stærk kost for os... Og i øvrigt: Var vi selv så fandens velklædte som teenagere? JEG var i hvert fald ikke!
Endelig er der mange tynde piger, hvis stikkelsbærben og kraveben, jeg virkelig godt kunne undvære at se i hhv superstramme jeans og udringede bluser. Det er vel ikke bedre end de udstillede mavedeller?

Disclaimer: Nu er jeg sikkert kommet til at skyde dig en masse i skoene, som du ikke mener, men sådan er det, når man skriver indlæg, der handler om noget, og som får folk (mig) til at vågne op af døsen. :-)

Velkommen i blogosfæren!

11:35 PM  
Blogger Pernille sagde...

Det fremgik vist ikke helt klart før...: Jeg synes bare, at kraftige kvinder og mænd osse skal kunne vise deres kroppe frem. Selvfølgelig er der ting, der vil virke upassende/frastødende (ligesom på slanke mennesker). Men det er bare alle menneskers "ret" til at klæde sig sexet og ikke gemme sig, jeg slår til lyd for... For det er da fucked at klæde sig som en undskyldning for sig selv, blot fordi man ikke lever op til et eller andet syret skønhedsideal!

11:42 PM  
Blogger Mie sagde...

Godt brøltaf Lommen! Selvfølgelig har folk ret til at klæde sig, som de vil, og det er da helt fantastisk, hvis det rent faktisk følges af en selvtillid, der får dem til at føle sig superskønne. Hatten af, i så fald...

Men - jeg mener, der er et men - mit generelle indtryk er, at langt de fleste af de teenagere desperat prøver at følge tidens mode og på den konto kæmper sig i klædestykker, de skulle have holdt sig fra, og dét synes jeg er synd, når det nu rent faktisk ER muligt at få pænt, moderigtigt tøj også i de større størrelser. Tøj i samme snit med lidt mere bredde og længde, hvor det måtte være nødvendigt...

Men ja, hvem var ikke famlende i sin stil i de unge år - du har ret!!

:-)

11:33 AM  
Blogger Pernille sagde...

Hej Blomsterfe.

Betragt hermed dig selv som tagged i den nye omgang af de 4x9 punkter... Jeg har lavet en helt ny liste, da jeg syntes, de gamle var alt for uopfindsomme. Punkterne fremgår af min blog.
Jeg håber meget, du vil være med på spøgen.
Bedste hilsner fra
/Lommen

1:50 AM  
Anonymous Pernille sagde...

Jeg er ubeskrivelig træt af NETOP den holdning, du her lægger til torvs.

Hvad fedlinge IKKE må have på.

Det er godt nok nemt. Rundt regnet ALT.. For uanset hvad fedlige tager på, klæder det dem ikke, for det er oprindeligt lavet til mennesker, der er 1,80 cm høje og vejer 45 kg.

I forvejen er det en kamp for en fedling, at gå i en tøjbutik. At tage tøj på i "den rigtige størrelse" der så viser sig at være for småt. At se ekspedientens nedladende smil, når hun siger "Vi har desværre ikke størrer størrelser." At tøjet "passe" - men sidder af helv. til -fordi det er lavet til en størrelse 38 - og man HAR bare ikke den talje, når man er størrelse 48 - og derfor er der ikke den store grund til at fremhæve den i snittet!

Dit indlæg er endnu et af dem, der - utilsigtet sikkert - banker sådanne overvægtige kvinder/børn oven i hovedet. Og jeg ved ikke lige om det er dem, der har brug for bank!

Vær dog konstruktiv i stedet for altid at pege fingre! Hvad med at komme med en guide for disse vildfarerne, overvægtige mennesker?

Skriv hvad du mener VIL klæde dem. Tro mig - de ER godt selv klar over, at der er noget, der IKKE klæder dem.

Mange hilsner
Fedlingen
Pernille

9:20 AM  
Anonymous blomsterfeen sagde...

Lommen: Tak for dine kommentarer, også modvægten:-) Jeg synes det er fint med forskellige synspunkter, og debat, det er vel det man blogger for, jeg gør ihvertfald.
Jo i princippet er det vel fint nok hvis de overvægtige har selvtilliden i orden til at gå i tøj der ikke klæder dem, men rent faktisk kender jeg overvægtige der sagtens kan klæde sig pænt, for de BEHØVER ikke gå i ålestramt udfit, og det er bare her min kritik slår ind. Gå dog i noget der klæder dig som menneske, og lad være med at partout skulle klemme dig ned i noget der ikke er din størrelse. Sådan er min holdning bare. Og det gælder jo for så vidt også de undervægtige. Her er det jo heller ikke særlig kønt hvis lemmerne nærmest stikker ud, vel:-)
Der findes altså tøj til alle størrelser, ellers kan man få syet noget, så dyrt er det altså heller ikke, så det der med at skulle have "ret" til at gå i hvad som helst er altså i sidste endelig en virkelig dårlig undskyldning!

1:19 PM  
Anonymous blomsterfeen sagde...

Lommen: Og tak for at du har tagget mig, det springer jeg da gerne på:-) Du ser det på en da de næste par dage:-)

1:20 PM  
Anonymous blomsterfeen sagde...

Pernille: Tak for din kommentar! Det er meget muligt du er godt træt af holdninger som mine, men det får mig ikke til at ændre min mening. Når overvægtige går i stramt tøj synes jeg simpelthen stadig det er for vammelt at se på, for der er altså alternativer. Det er det samme som når undervægtige, som jeg skrev det til lommen, går klædt i tøj der simpelthen ikke klæder dem. Man bør gå i tøj med et selvkritisk øje, og der er altså alternativer til de overvægtige. Faktisk er det ikke så dyrt at få syet tøj, og så kan man sagtens gå i det modetøj man nu gerne vil gå i, blot i en størrelse der klæder én. Personligt ville jeg aldrig gå i for stramt tøj, der lader min figur fremstå utiltalende, og det er ikke fordi jeg har modelmål eller noget. Her synes jeg bare man bør have selvkritik. Den der lamme undskyldning med at der ikke er tøj til overvægtige holder bare overhovedet ikke, der findes specialforretninger mm. og så ja, altså syersker. Hvor der er vilje er det vej, er det ikke sådan man siger?

1:25 PM  

Send en kommentar

<< Home